Min allerførste syoplevelse var et lille gardin til min kærestes (nu mands) kolonihavehus. Det gik faktisk så godt, at jeg straks kastede mig over et penalhus – dog med metermåls-lynlås og ingen stopkant. Skyderen røg af første gang. Nå ja – man lærer jo noget nyt hver dag 😅Siden da har jeg syet med alt fra bomuldslærred (i en meget entusiastisk Liverpool-kjole) til babytøj med lidt for høj talje og ærmer syet fast i halsudskæringen. Jeg har lavet næsten alle fejl – og det er nok også derfor, jeg tør hjælpe andre i gang nu.
Da jeg blev faster i 2018, blev jeg for alvor sygalJeg begyndte at sy babytøj til min lille nevø – og det var skævt, ujævnt og syet i kærlighed. Min bror og svigerinde brugte det hele alligevel, og det gav mig lysten til at fortsætte. For det handlede ikke om, hvor pænt det var. Det handlede om, at det blev brugt.
Jersey er min hjemmebane Fastvævet stof og jeg er ikke bedste venner. Det trævler. Det kræver tålmodighed. Og jeg er mere idé-spruttende end sirligt tællende.Men jersey – det er min kærlighed. Det strækker sig, tilgiver fejl og er fantastisk til alt fra undertøj til børnetøj, trøjer og poloer.Jeg elsker at sy noget, der bliver brugt. Som fx den morgenkåbe, jeg lavede til min mand – med en halskrave jeg absolut ikke forstod, og derfor bare syede sammen lidt tilfældigt. Men han brugte den. Til den var helt slidt op. Og det er dét, jeg syr for.
Jeg er ikke uddannet – jeg er bare nørd Jeg er autodidakt. Jeg har lært det hele via YouTube, fejltagelser og nysgerrighed. Og i dag driver jeg min egen stofbutik, hvor jeg sælger de stoffer og tilbehør, jeg selv bruger og elsker.Min mission? At inspirere andre til at turde sy. Til at kaste sig ud i det, selvom man ikke føler sig klar. For du bliver ikke klar af at vente – du bliver klar af at prøve.
Mit kreative kaos og min kat Min syplads er præget af en vis mængde… kaos. Jeg får gerne 7000 idéer på én gang, og systematik er ikke min stærke side. Men jeg elsker det.Min kat, Skvat, er altid med. Enten i sin kasse – eller direkte på mit skød, mens jeg syr. Og ja, hun stjæler målebånd. Det er bare en del af stemningen.
Sy glæde handler også om fællesskab
Noget af det bedste ved at sy – ud over at man kan få trusser, der faktisk passer – er fællesskabet. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker gennem syning: andre stofnørder, kreative ildsjæle, nybegyndere med rystende hænder og modige sjæle, der syr deres første trøje nogensinde. Det gør mig helt glad i maven, hver gang jeg får en besked med et billede af et færdigt projekt – især når jeg ved, at det er lavet med kærlighed og en lille portion stædighed. For mig er sy glæde ikke bare at sy pænt – det er at turde sy, turde fejle og turde tro på, at det godt må være lidt skævt og stadig være noget, man er stolt af.
Kreativitet med krøller og kaos
Når jeg syr, sker der noget særligt. Det er som om, hovedet bliver roligt, selvom hænderne farer rundt og klipper i 5 forskellige projekter på én gang. Jeg fungerer bare bedst, når der er lidt kaos omkring mig – ikke nødvendigvis fordi jeg prøver på det, men fordi det bare bliver sådan. Jeg får idéer, mens jeg syr. Jeg glemmer, hvad jeg egentlig skulle, og så ender jeg med at sy en babyhue ud af en stofrest i stedet for det, jeg var i gang med. Men ved du hvad? Det er lige præcis dét, jeg elsker ved at være kreativ. At man ikke altid ved, hvor man ender – men at det føles godt på vejen.
Hvis du er ny i jersey...Bliv ved. Sy grimme ting. Lav fejl. Grin ad dem. Og sy videre. Det bliver bedre. Og til sidst får du syet noget, som ikke bare er flot – men bliver brugt. Og det føles som en sejr hver gang.
Jeg er så glad for, at du er her – og jeg håber, du finder
både inspiration, mod og sylyst hos mig.
Og husk: Hvis jeg kunne starte med et gardin og ende her – så kan du helt
sikkert også ❤️
De kærligste kreative hilsner
Anja ❤️